GENERAL INFORMATION
TIL BEBOERNE I HAB-NET


Bolignet-Aarhus overtager internet og TV-administration fra 1. august 2025

Som du måske har hørt, overtager vi administrationen af internet, tv og telefoni i din afdeling, som en del af den samlede aftale med HAB-NET. 

Vi er en non-profit forening med kontorer i Aarhus og Storkøbenhavn. Vi leverer internet, TV og telefoni til boligforeninger og kollegier i hele Danmark – med fokus på høj kvalitet og lave priser.

Siden opdateres løbende i løbet af efteråret 2025

Vi overtager nu opkrævning af TV

Fra 1. januar 2026 overgår betalingen for TV-pakken fra Hørsholm Boligselskab til Bolignet-Aarhus. Du vil fortsat modtage signalet via YouSee, men fremover skal du selv vælge og bestille den ønskede TV-pakke direkte hos Bolignet-Aarhus.

Hvad sker der, hvis du ikke bestiller?

For at undgå opsigelse af din TV-forbindelse, skal du senest den 10. december 2025 kontakte Bolignet-Aarhus’ kundeservice og bestille den TV-pakke, du ønsker at fortsætte med.
Når vi har modtaget din besked, skal du vælge, hvordan du ønsker at betale. Du kan vælge mellem:

💳 Vi anbefaler: Automatisk kortbetaling (0 kr./regning)
♦ Beløbet for første abonnementsperiode trækkes ved bestilling.
♦ Fremover trækkes det månedlige abonnement automatisk den sidste bankdag i hver måned.

📧 E-mail med betalingslinje (5 kr./regning)
♦ Regning sendes via e-mail og skal betales før abonnementet fornyes
♦ Sendes omkring den 20. hver måned med betalingsfrist 2–3 bankdage før den 1

📬 Brev med Betalingslinje (69 kr./regning)
♦ Regning sendes med posten og skal betales før abonnementet fornyes
♦ Sendes omkring den 20. hver måned med betalingsfrist 2–3 bankdage før den 1.

Når kundeservice har modtaget din bestilling, vil du modtage en e-mail med information om, hvordan du opsætter din foretrukne betalingsmåde via Mine Sider.

Det er ikke muligt at tilmelde regninger fra Bolignet-Aarhus til Betalingsservice

Bestil din tv-pakke her


Ja Nej


Adgang til vores bestillingsunivers

For at sikre, at dine eksisterende produkter - som du i dag har igennem Connect-Me - fortsætter uden afbrydelse efter d. 1. august 2025, er det meget vigtigt at du giver os besked herom.

Måden du gør det på er enten ved at bestille din internet- og/eller tv-forbindelse online på bnaa.dk/habnet eller via den omdelte tilmeldingsblanket.

Hører vi ikke fra dig senest d. 13. juli 2025, så vil dine eksisterende produkter fra Connect-Me automatisk bliver lukket ned fra. 1. august 2025.

Gå til vores bestillingsunivers

Hvis du i dag bruger fastnettelefoni via Dansk Kabel-TV, skal du være opmærksom på, at denne løsning ikke længere virker efter 1. august 2025.

Du har to muligheder, hvis du ønsker at fortsætte med at have fastnettelefoni:

· Skift til vores telefoni - så sørger vi for at overflyttet dit nummer til os, så det forsætter med at virke efter 1. august 2025

Skift til vores telefoni

· Kontakt Dansk Kabel-TV for en alternativ løsning


Opgradering af jeres netværk – endnu hurtigere internet og forbedret brugeroplevelse

Vi ser frem til at kunne tilbyde jer en endnu bedre digital oplevelse. I løbet af efteråret 2025 planlægger vi at opgradere jeres netværksinfrastruktur. Denne opgradering er en del af af den aftale vi har indgået med HaB-Net for at sikre, at at i får adgang til den nyeste teknologi og de bedst mulige forbindelser.

Når arbejdet er afsluttet, vil vi fra den 1. januar 2026 kunne tilbyde markant højere internethastigheder og en mere stabil og effektiv forbindelse. Det betyder hurtigere downloads, mere pålidelig streaming og en generelt forbedret brugeroplevelse – både for private og erhverv.

Vi glæder os til at kunne præsentere jer for de nye muligheder og vil naturligvis holde jer løbende orienteret om processen og eventuelle praktiske forhold i forbindelse med opgraderingen.

Tidsplan for udskiftning af udstyr

Vi går i gang med udskiftning af udstyr i de forskellige boligområder hen over sensommeren og efteråret. Herunder kan du se, hvornår vi kommer til netop dit område:


  • 12. august – Store Svenstrup
  • 19.–20. august – Ahornparken
  • Uge 36 – Elmeparken, Hasselparken og Ved Skovkanten 2–48
  • Uge 37 – Ved Skovkanten og Frennegård Park (Bakkedraget 2–34, Frennebakken 5–13 og Frennehøj 2–6)
  • Uge 38 – Frennegård Park og Æbleparken
  • Uge 39 – Birkeparken
  • Uge 40 – Louiselund
  • Uge 41 – Sophielund
  • Uge 43–50 – Ådalsparken

Du vil modtage en varsling 6 uger før arbejdet påbegyndes, og senest 14 dage før får du besked om det præcise tidspunkt – enten formiddag eller eftermiddag.

Det er desværre ikke muligt at ændre det angivne tidspunkt, da det vil påvirke hele den samlede planlægning for projektet.

Hvis du ikke har mulighed for at være hjemme i det oplyste tidsrum, anbefaler vi, at du afleverer en nøgle hos varmemesteren. På den måde kan teknikeren få adgang og gennemføre udskiftningen uden forsinkelser.


Vigtigt Hvis teknikeren ikke kan få adgang til din bolig, og der ikke er afleveret en nøgle, vil det være nødvendigt at planlægge et nyt besøg. Udgiften for dette påhviler beboeren og vil blive faktureret med 482 kr. inkl. moms pr. påbegyndt ½ time.

Hvad sker der når udstyret skiftes


I forbindelse med udskiftning af udstyret i din bolig vil der fremover kun være mulighed for at tilslutte én enhed direkte til internetforbindelsen. For at kunne fordele forbindelsen til flere enheder i hjemmet, skal du derfor benytte en router.

Hvad betyder det for dig?

    Det er ikke længere muligt at tilslutte flere enheder direkte til gatewayen eller via en switch. For at få internet på flere enheder i hjemmet, skal alle enheder tilsluttes bag en router.

    Vigtigt ved tilslutning af router: Vi har erfaret, at nogle kunder har tilsluttet deres router forkert – ved at sætte kablet fra internetstikket i en LAN-port i stedet for WAN-porten. Dette deaktiverer routerfunktionen og kan gøre din internetforbindelse usikker.

    Vores anbefaling:

    • Tilslut internetkablet til WAN- eller Internet-porten på din router – ikke til en LAN-port.

    • Alle enheder skal forbindes via routeren, ikke direkte til gatewayen.

    • WAN- eller Internet-porten har typisk en anden farve end LAN-portene


    Vi anbefaler følgende routere, som sikrer høj ydeevne og stabil forbindelse:

    D-Link R15 AX1500 Smart Router – Pris: 499 kr.

    • Wi-Fi 6 med op til 1201 Mbps (5 GHz) og 300 Mbps (2.4 GHz)

    • 1× WAN-port og 3× LAN-porte (Gigabit)

    • Understøtter WPA3 og AI-funktioner som Wi-Fi Optimizer og Parental Control

    • Kompatibel med Google Assistant og Amazon Alexa

    • Velegnet til mindre boliger

    • Anbefales op til 500 Mbit


    D-Link R32 AX3200 Router – Pris: 899 kr.

    • Wi-Fi 6 med op til 2402 Mbps (5 GHz) og 800 Mbps (2.4 GHz)

    • 1× WAN-port og 4× LAN-porte (Gigabit)

    • Understøtter MU-MIMO, WPA3 og Mesh-netværk

    • AI-funktioner som Traffic Optimizer og Wi-Fi Optimizer

    • Ideel til større boliger med mange enheder

    • Anbefales op til 1000 Mbit


    Routerne kan købes til den fordelagtige pris via vores webshop.
    Vi har sørget for, at de er opsat med de nyeste opdateringer og sikkerhedsprotokoller, så du slipper for besværet med installation.

Ny hastigheder fra 1. januar 2026


Fra 1. januar får alle beboere i HAB-Net adgang til nye og forbedrede internethastigheder. Det betyder hurtigere downloads, mere stabil streaming og bedre oplevelser – uanset om du arbejder hjemmefra, gamer eller bare surfer.

Hvad betyder det for dig?

    Det betyder, at du fra 1. januar får meget mere internet for pengene – og din nuværende hastighed bliver automatisk opgraderet til den nye, forbedrede hastighed uden at du skal gøre noget.Det betyder at du fra 1. januar meget mere internet for pengene.

      Nye priser og hastigheder:

    • ♦ 50 / 50 Mbit til 39 kr..

    • ♦ 100 / 100 Mbit til 59 kr.

    • ♦ 1000 / 1000 Mbit til 79 kr..


    Ekstra bonus: Gratis internet i 3 måneder

      Som en del af overgangen til de nye hastigheder får alle kunder gratis internet fra 1. januar til 31. marts 2026. Du skal ikke gøre noget – det sker helt automatisk.

        Fordelene for dig:

      • Mere fart: Oplev markant højere hastigheder end tidligere.

      • Bedre stabilitet: Opgraderet udstyr og netværk giver færre afbrydelser.

      • Fremtidssikret løsning: Klar til alle dine digitale behov – nu og fremover.

Hold dig opdateret

Vi opdaterer løbende information på:
🌐 Her på siden bnaa.dk/habnet
🌐 Ådalsparkens hjemmeside
📱 Sociale medier
📬 Og via opslag og breve i postkasserne


Vi glæder os til at se dig og hjælpe dig godt i gang!

Line Support Kundeservice Line Support Kundeservice
Kundeservice ikon

Vores supportere sidder klar til at hjælpe dig på